Ofte stillede spørgsmål om CAPM-beregneren
Hvad bruges CAPM til i praksis?
CAPM bruges til at estimere afkastkravet på egenkapital ud fra risikofri rente, beta og forventet markedsafkast. I praksis bruges modellen især til at beregne egenkapitalomkostning, understøtte værdiansættelser, bygge WACC, analysere investeringer og fastlægge diskonteringsrenter.
Hvad er CAPM-formlen?
Den almindelige formel er E(r_i) = r_f + β_i(E(r_m) - r_f). Udtrykket E(r_m) - r_f er markedsrisikopræmien, og beta skalerer denne præmie til den systematiske risiko i aktien, investeringen eller virksomheden.
Hvordan vælger jeg den risikofri rente i CAPM?
Det mest almindelige er at bruge renten på en statsobligation i samme valuta og med nogenlunde samme løbetid som de cashflows, der skal diskonteres. Til langsigtede værdiansættelser tager mange analytikere udgangspunkt i en 10-årig statsobligation. Den er ikke fuldstændig risikofri i absolut forstand, men anses i praksis som den bedste bredt tilgængelige tilnærmelse til en næsten risikofri rente.
Hvordan vælger jeg markedsrisikopræmien?
Markedsrisikopræmien er E(r_m) - r_f. I praksis kan du tage udgangspunkt i en langsigtet antagelse for markedsafkast og trække den risikofri rente fra, eller bruge en offentliggjort præmie for det relevante marked. Det vigtigste er, at marked, valuta, tidshorisont og øvrige antagelser er indbyrdes konsistente.
Hvilken beta skal jeg bruge?
Du bør bruge en beta, der bedst muligt repræsenterer den virksomhed, aktie eller det projekt, du analyserer. For børsnoterede selskaber bruges ofte historisk eller offentliggjort regressionsbeta. Ved værdiansættelse af unoterede selskaber anvender analytikere ofte betaer fra sammenlignelige selskaber og justerer dem for kapitalstruktur. En beta over 1 betyder højere markedsfølsomhed, mens en beta under 1 betyder lavere.
Hvordan beregner jeg egenkapitalomkostning med CAPM?
Indtast risikofri rente, beta og forventet markedsafkast, og løs derefter for E(r_i). Resultatet er modellens afkastkrav på egenkapital og bruges i praksis ofte som et skøn for egenkapitalomkostningen. Denne størrelse indgår derefter ofte som egenkapitalkomponent i WACC.
Kan denne CAPM-beregner også finde beta eller markedsafkast?
Ja. Værktøjet beregner ikke kun slutafkastet, men kan løse enhver manglende variabel. Du kan derfor finde β, r_f, E(r_m) eller E(r_i), så længe de tre andre værdier er kendte.
Hvordan bruges CAPM i værdiansættelse og DCF?
I mange værdiansættelsesmodeller bruges CAPM til at estimere afkastkravet på egenkapital. Analytikeren vælger da en passende risikofri rente, en beta og en markedsantagelse. Resultatet bruges derefter til at diskontere pengestrømme til ejerne eller som en del af WACC i en DCF-model.
Hvad er forskellen mellem CAPM og WACC?
CAPM estimerer kun egenkapitalomkostningen. WACC kombinerer egenkapitalomkostning og gældsomkostning ud fra kapitalstrukturen. I praksis er CAPM derfor ofte et mellemtrin i arbejdet med at beregne WACC.
Hvordan bruger jeg denne CAPM-beregner bedst?
Vælg først med radioknappen den variabel, du vil beregne. Indtast derefter de tre øvrige værdier, og kontrollér, at dine antagelser om valuta, risikofri reference, beta og markedsafkast passer sammen. Beregneren viser ikke kun hovedresultatet, men også markedsrisikopræmien og den beta-justerede præmie, så opbygningen af CAPM bliver tydeligere.
Eksempel
Antag, at den risikofri rente er 4,42%, at beta er 1,49, og at det forventede markedsafkast er 11,00%. I så fald er markedsrisikopræmien 6,58%, og den beta-justerede præmie er cirka 9,80%.
Med disse forudsætninger giver CAPM et forventet afkast på omkring 14,22%. Denne værdi kan bruges som egenkapitalomkostning, afkastkrav eller som en komponent i WACC i en værdiansættelse eller DCF-model.